Færøerne har ca. 50.000 indbyggere – det svarer til en større dansk provinsby som Herning eller Roskilde. Men sådan kan man slet ikke sammenligne en by med et land. Færøerne rummer alle nationale samfundsfunktioner, og derfor kan den færøske afdeling af ISCM afholde en international festival med deltagere fra hele verden, ligeså vel som det kan ske i andre lande.
At de indre dimensioner på Færøerne er ret små, er ikke noget problem for den ny kompositionsmusik, for den er sjældent skrevet for store besætninger som f.eks. symfoniorkester. Publikumsskarerne er heller ikke tusindtallige. Så der er sagtens sale i Tórshavn og rundt om på øerne, der er store nok til formålet.
De seneste dage har man bl.a. kunnet gå til:
Elektroakustisk koncert i aulaen på Tórshavns gymnasium
Orkesterkoncert på Færøernes Musikskole og i Nordens Hus
Guitarkoncert i trækirken i Funningur
Messingblæserkoncert i slugten ved Gjógv
Lydinstallationer i Tórshavns parker og anlæg
Kammermusik i kulturhuset Tjođpallur
Klaverværker på kunstmuseet i Sandur
Musik for cello og live electronics på jazzklubben Blábar
Improvisationsmusik i pladebutikken Tutl
Festivalen kunne være afholdt i Tórshavn alene, men arrangørerne har klogeligt valgt at brede den geografisk ud. Det kræver derfor nogle busture at få hørt det hele. De kommende dage er der koncerter i Klaksvík og Fuglafjørður og også på Suđuroy, hvor de eventyrlystne kommer til at sejle med færge to timer hver vej.
Alle de varierede spillesteder, både de bittesmå, de labre nybyggede og de helt skæve, er en integreret del af oplevelsen! Man kunne forestille sig alternativet, hvor alle koncerter blev afholdt i et stort musikhus med forskellige sale. Praktisk, men ikke med samme frie festivalstemning og samme aha-oplevelser, som når man træder ind i et nyt, uvant rum for at høre ny og ukendt musik.
Jeg ved ikke, hvad Færøernes ISCM-afdeling skrev i deres ansøgning om at afholde festivalen i 2024, men man er i hvert fald lykkedes med at gøre øernes geografiske udfordring til festivalens største styrke.