En af verdens største festivaler for ny musik foregår lige nu i et af verdens mindste lande.
Komponister fra Asien, Amerika, Afrika og Europa er fløjet til Færøerne for at deltage i World New Music Days, også kaldet ISCM festivalen. En festival, der har været afholdt siden 1923 og går på tur mellem landene. Færøerne er vært for første gang.
Der bliver opført 140 nye værker, og koncerterne er højst forskellige. Eftermiddagens event i Tórshavns bypark Viđarlundin var noget af en happening. Kevin King Fung Ng fra Hong Kong opførte en ensom performance på koreansk janggu-dobbelttromme og endte med at danse ud blandt publikum og som en anden rotterfænger fra Hammeln få alle til at følge med videre rundt på stierne. Vi endte på toppen af parken ved et stort granitmonument for færøske krigssejlere, hvor lydinstallationen Ringe i vand denne uge spiller døgnet rundt. Hvorefter folkeflokken fortsatte ned ad bakke, indtil der lød musik fra en lille lund. Andras Olsen og Johan Hentze på trompet og trombone, og med effektiv brug af sampling, gjaldede i magisk forening med de grønne omgivelser.
Den overraskende tur bevægede sig ind mod byen. Forrest gik en vejviser med festivalens fane, der blev plantet foran det rå kunstgalleri Havnará. Indenfor præsenterede Stéphanie Laforce fra Belgien en lydinstallation, hun den sidste uge har lavet ved at placere en æolsharpe rundt omkring i det færøske landskab. Harpen laver selv sin lyd, når Nordatlantens blæst rører ved dens strenge.
Efter den tur var man ligesom i gang – og ørerne åbnet.
Festivalprogrammet består ellers overvejende af koncerter, hvor man sidder ned. Om aftenen var der først en “klassisk” koncert med nye værker for strygere, klaver og sopran. Salen i kulturhuset Tjođpallur var tætpakket, fuld til sidste plads, og der var kø ved døren for at komme ind, hvis der skulle vise sig at være uafhentede billetter. Med god grund, for det klassiske koncertformat i den mørklagte, sorte sal skabte virkelig høj koncentration.
Overskriften for programmet var “Små sprog”, og alle værker tog udgangspunkt i sjældne sprog som walisisk, færøsk og pfalzisk. Sidstnævnte tyske dialekt forvandlede sig til dadaistisk musikteater i Charlotte Seithers værk baff for solostemme, en meget fokuseret performance af sopranen Birita Poulsen (der som færøsk musiker med karriere i Berlin pryder forsiden af inflight magasinet Atlantic Review)
To huse nede af gaden ligger et andet af Tórshavns spillesteder, Reinsaríiđ, som lagde hus til en koncert med Kristian Blak og hans band Yggdrasil. 77-årige Kristian Blak har i et halvt århundrede været en krumtap i færøsk musikliv, og hans frie energi som improvisator kan stadig få musikken til at lette. Han præsenterede et stort værk fra 2020, Porkerisvatn, en orkestral suite i Blaks helt egen, naturinspirerede kompositions-jazz/folk-fusion. Som kapelmester er Blak både pianist og growlende sanger, og han hev også en svensk näverlur af bark frem og blæste så det snurrede i loftsbjælkerne. I ekstranummeret over en grønlandsk melodi gav han en stor solo som bjæffende slædehund!
Blak udgør sammen med Sunleif Rasmussen, Heđin Ziska Davidsen og Anna Katrin Egilstrøđ den færøske ISCM-kommité, og det er stærkt, at festivalens arrangører selv kan træde frem på scenen som udøvende musikere. Heđin Ziska Davidsen stod bag lydinstallationen ved sømandsmonumentet i parken, men i Yggdrasil spillede han den ondeste elguitar.
Tórshavn er ikke Wien, Shanghai eller Sydney, hvor ISCM-festivalen har været afholdt nogle af de foregående år. Men det giver god mening, at dette folkemøde af komponister fra hele verden går på omgang blandt medlemslandene – hvor små og store, de end er. På Færøerne får årets festival en meget speciel farvning af landskabet, isolationen og de tætliggende, lokale spillesteder, og det gør faktisk Tórshavn til en oplagt festivalby.
Se hele festivalprogrammet her
Og læs nærmere om ISCM her