Julesalmen Dejlig er den himmel blå har været en klassiker i det danske julerepertoire gennem snart 200 år. Den er ikke bare et stykke genial poesi, den har også en virkelig dejlig melodi, der er iørefaldende, nem at synge, nem at huske.
Men hvem er komponisten? Det gik der mere end 100 år, før man fandt ud af.
Grundtvig skrev teksten i december 1810, og han gav den overskriften “En Barnesang”, fordi den var tænkt som en børnevenlig fremstilling af julens evangelium. Da salmen blev trykt første gang i 1811 – i tidsskriftet Sandsigeren – var det med titlen “De hellige tre Konger”.
Den første melodi, der blev komponeret til Dejlig er den himmel blå, udkom i 1838 og var lavet af datidens mest berømte danske komponist, C.E.F. Weyse. Hans melodi er smuk og elegant, men ikke helt enkel at synge, og derfor ikke så velegnet til menighedssang eller rundt om juletræet.
I 1844 kom der endnu et bud, denne gang en melodi af Hans Matthison-Hansen. Men begge melodier blev overgået, da man i 1846 udgav den melodi, vi kender i dag. Den blev trykt første gang i en skolesangbog, Kortfattet Musiklære for Børn med lette Syngeøvelser og flerstemmige Sange til Skolebrug. Desværre troede sangbogens udgiver, Hans Chr. Andersen (- ikke den H.C. Andersen!), at det drejede sig om Weyses melodi, så allerede her begyndte tilsløringen af melodiens rigtige komponist.
I 1853 udgav Weyses elev A.P. Berggreen en koralbog, dvs. en salmemelodibog, med titlen Melodier til den af Roeskildes Præsteconvent udgivne Psalmebog – i daglig tale kaldet “Berggreens koralbog”. Her står Dejlig er den himmel blå med to melodier, dels Weyses og dels den melodi, vi bruger i dag. Berggreen lagde altså op til en form for folkeafstemning, så man kunne se, hvilken melodi, der i praksis var mest populær.
Af Berggreens håndskrevne notater kan man se, at han oprindeligt troede, at den “nye” melodi var komponeret af Cora Nyegaard, en salmekomponist kendt i grundtvigianske kredse. Undervejs med udgivelsen af salmebogen fandt Berggreen ud af, at sangen var komponeret af en anden person. Men ganske mystisk oplyser han i salmebogen kun, at den “er comp. omtrent 1840 af en gammel Mand, der ellers aldrig har givet sig af med Composition.”
Berggreen har altså kendt identiteten af komponisten – men afslører den ikke!
A.P. Berggreen – han kendte komponistens navn, men nævnte det ikke i sin salmebog.
Først i 1965 blev det afdækket i Dansk Kirkesangs årsskrift, at melodien er komponeret af en vis Jacob Gerhardt Meidell (1778-1857). En norskfødt kaptajn, der efter en karriere i flåden arbejdede som toldkontrollør i Københavns havn. Ifølge Berggreens oplysninger lavede Meidell altså melodien omkring 1840, og det er det eneste stykke musik, man kender af ham.
Meidell var musikamatør og spillede efter sigende godt klaver. Meget andet vides der ikke om hans musikalske gerninger, og der er ikke noget manuskript af melodien bevaret fra hans hånd. Som man kan læse i artiklen fra 1965 er det kun Berggreens private notater fra arbejdet med salmebogen, der røber, at Meidell var sangens komponist.
Nu kommer vi til denne artikels nyhed: Tilsyneladende har ingen bemærket før, at Meidells melodi har et stort sammenfald med en østrigsk julesang, Still, still, still, der stadig er populær i de tysktalende lande. De to melodier har samme mellemstykke. Forskellen er kun, at Meidell laver en punktering i rytmen, mens den østrigske melodi har lige nodeværdier. Også fortsættelsen af melodierne begynder på samme måde, for efter mellemstykket går de begge videre fra kvinten op til grundtonen og laver derefter en treklangsbrydning nedad:
Bemærk midterstykkets melodilinje (“Maria tut es niedersingen…”) der melodisk er identisk med “Hvor de gyldne stjerner blinke…” i Dejlig er den himmelblå:
Hvilken melodi kom først – eller med andre ord: Hvem har kopieret hvem?
Den østrigske sang er en folkevise fra Salzburg-egnen, hvis tekst blev udgivet første gang i 1819. Melodien blev dog ikke trykt før 1865, hvor man finder den i sangbogen Salzburgische Volks-Lieder mit ihren Singweisen. Det er dog rimeligt at antage, at folkemelodien har samme alder som teksten. Derfor er Still, still still formodentlig en ældre melodi end Meidells melodi til Dejlig er den himmel blå.
Der kan næppe være tvivl om, at Meidell har kendt den østrigske sang. Måske har den cirkuleret i København, hvor der jo dengang var mange tysksprogede indbyggere. Eller måske har Meidell hørt den sunget af tilrejsende i Københavns havn, hvor han arbejdede.
Hvad enten sammenfaldet er en bevidst eller ubevidst efterligning, så er Meidells melodi musikalsk mere tilfredsstillende end den bogstaveligt talt stillestående Still, still, still. Meidell laver også en bedre afslutning end den østrigske melodi, der blot gentager sin indledningsfrase til sidst.
Men hvorfor nævnte den belæste og uhyre begavede A.P. Berggreen ikke Meidells navn? Artiklen i Dansk Kirkesangs årsskrift gætter på, at Meidell selv bad om at være anonym for ikke at blamere sin søn, C.G.M. Meidell, der var kommet højt på strå og blevet sekretær for Christian 8.’s enkedronning Caroline Amalie. Det ville være pinligt for sønnen, hvis hans gamle far pludselig sprang ud som amatørkomponist.
Den teori er ikke usandsynlig! Borgerskabet værnede hårdt om sin status, der blev tilkæmpet generation for generation.
Berggreen holdt det også for sig selv, hvem der har harmoniseret melodien. Er det Meidell eller Berggreen – eller har Berggreen ændret i en oprindelig harmonisering af Meidell? Berggreen noterede i hvert fald, at han havde ændret melodien i næstsidste takt fra Meidells oprindelige h-a til det nuværende g-e (som i nodeeksemplet ovenfor, på ordene “op til”). Den variant findes dog også i Andersens skolesangbog fra 1846 – havde Berggreen en finger med i spillet allerede dengang?
Under alle omstændigheder har der været flere faddere til melodien i den form, som vi kender den i dag: Nogle anonyme østrigere, J.G. Meidell, A.P. Berggreen og måske flere endnu. Gamle havnekontrollør Meidell må dog have den største del af æren.
Læs artiklen fra Dansk Kirkesangs årsskrift 1965 af Kamma Wedin her.
Hej Jens,
Det er sjovt, at du nævner Hans Christian Andersen. Han var ikke glad for at blive sammenlignet med H.C.A, så han tog senere navneforandring til Jarløv, og han er oldefar til Claus Adam Jarløv (min mand). Han var også medudgiver af sanghæftet “Eenstemmige sange”, hvor fødselsdagssangen “I dag er det Oles fødselsdag” er med. Han var skolelærer, men også opfinder bl.a. af den selvpumpende cykel. Men det kan Claus fortælle mere om. Jeg er ret sikker på, at det må være ham, der er tale om, men jeg kan ikke få året 1846 til at passe, for han er født i 1858.
Mange hilsner fra Hannah
Hej Hannah,
Hvor morsomt!
Den selvpumpende cykel lyder til at være en opfindelse, der kunne få en renæssance…
Og jeg vidste ikke, at “I dag er Oles fødselsdag” er så gammel?
Mange hilsener fra Jens
PS: Måske far og søn havde samme navn, så der var to Hans Chr. Andersen (udover den kendte HCA)?
……….Oh,det har været herligt at læse …. og nu hører jeg Piret er kommet hjem — godt jeg lige nåede at få sunget 1. vers ( 2gange-hva´ba)