Hvis ikke den estiske præsident allerede har tildelt pladeselskabet ECM’s producer Manfred Eicher en eller anden orden, så må det snart komme. For ingen anden udlænding har vel gjort så meget for at støtte og udbrede Estlands sårbare kultur. Heller ikke Uffe Ellemann-Jensen.
Det var ECM, der i 1980’erne udgav de første plader med Arvo Pärts musik, og udover loyalt at følge Pärts produktion de sidste 30 år har ECM forfulgt det estiske spor på mange andre måder. Pärts jævnaldrende kollega, patrioten og folkemusikforskeren Veljo Tormis var næste opdagelse, og siden er udkommet musik af Pärts lærer Heino Eller og fra de senere generationer symfonikeren Erkki-Sven Tüür og den yngre Helena Tulve. Nu følger et nyt navn, Tõnu Kõrvits (f. 1968), og præsentationen af ham er en særdeles vellykket skive, hvis originale poesi på interessant vis peger både frem og tilbage i estisk kultur. Og lige ind i hjertet af den klangverden, der har gjort ECM til et musikalsk begreb.

Kõrvits skriver indadvendt musik for strygere og for stemmer. Über-estisk med sin blanding af æterisk, meditativ skønhed, skrabede midler og en stærk melankoli. Det udfolder sig med underspillet virtuositet i albummets hovedværk Syv drømme om syv fugle for cello, kor og strygere. Men det er to andre stykker, der i al deres blidhed slår allerhårdest, fordi Kõrvits kobler sig direkte på den estiske arv ved at genkomponere værker af Veljo Tormis. Andre ville nok gøre hvad de kunne for at flygte fra de overskyggende faderfigurer (og når Pärt og Tormis en dag ikke er her mere, tror jeg, at der vil komme et skifte i estisk musik), men Kõrvits gør altså det omvendte. Tormis’ minimalistiske fædrelandssang Tasase maa laul (“Lavlandssang”) bliver pladens gennemgående udsagn, dels i form af en fantasi for cello og ordløs korsang, dels i en udgave med solosang, hudløst fremført af den særprægede, ikke-klassiske sangerinde Kadri Voorand. Komponisten selv bidrager magisk med klimpren på det estiske folkeinstrument kantele. Det er mere estisk end Tormis og Pärt tilsammen og så smukt, at det gør ondt. Som det netop skal i denne stil!

ECM begyndte som jazz-label i 1970’erne, og i alle årene har plademærket udforsket grænselandet mellem jazz og klassisk. Midt i det spektrum finder man 3-cd udgivelsen Liaisons. Re-imaging Sondheim from the piano med nye arrangementer af Stephen Sondheims musicalsange. Sondheim er en mester, der virtuost knytter musik og tekster sammen, og hvis forestillinger skarpsindigt forholder sig til både kultur- og verdenshistorien. Men hans musik er også svær at håndtage i gængse musical-lagkageprogrammer ved siden af genrens mere platte indslag.

Gennem flere år har pianisten Anthony de Mare bedt især amerikanske komponister om at skrive klaverstykker over Sondheims melodier. Princippet er set før (tænk bare på Diabelli Variationerne af Beethoven), men Liaisons-projektet er gennemført i usædvanligt format og vokset til et kompendium med 36 nye stykker klavermusik.
Det spændende er, at Sondheims materiale i sig selv er så mangefacetteret. Han arbejder kamæleonsk med stilarter fra swingmusik til wienervalse og klassisk fransk modernisme. Hans 1980’er musical Sunday in the park with George er tæt på den amerikanske minimalisme, og derfor er det sjovt, at Steve Reich og hans protegé Nico Muhly har arbejdet med numre derfra. Blandt de ældre numre laver William Bolcom en sørgmodig fuga(!) ud af Anyone can whistle, og Frederic Rzewski vender følsomt I’m still here på hovedet, så det bliver falmet afskedsmusik med en nylig afdød ven, der ikke længere er ”still here”. Den utaknemmelige opgave med at omskrive Send in the clowns lykkes for Ethan Iverson, som spalter sangens statiske atmosfære med dyster virkning.

Det eneste, der mangler, er faktisk Sondheims tekster, men måske kan det amerikanske publikum, der nok er hovedmodtageren her, genkalde dem, mens klavermusikken spiller. Som sagt – tekst og musik er uadskillelige hos Sondheim!
Projektet er imponerende gennemført af Anthony de Mare, en kraftfuld pianist, der selv spiller al musikken. I bedste amerikanske stil er hvert stykke købt og betalt af mæcener, hvis navne er nævnt til sidst i bookletten.

Tõnu Korvits: Mirror
Anja Lechner, cello
Tallinn Kammerorkester & Estisk Filharmonisk Kor
Dirigent: Tonu Kaljuste
ECM New Series 2327

Liaisons. Re-imagining Sondheim from the piano
Anthony de Mare, klaver
ECM New Series 2470-72

Læs mere om Liaisons projektet her