Eli Tausen á Lava er bare 23 år, men han tøver ikke med at kalde sig for komponist, selv om hans værkliste endnu er kort, og selv om han kun har studeret et år på konservatoriet. At komponere er dét, han vil, og han gør det med en sikkerhed og et naturtalent, som er opsigtsvækkende.
Det er gået hurtigt, siden han i 2015 blev optaget på det musikalske grundkursus i Torshavn med Sunleif Rasmussen som lærer. I 2018 blev Elis korværk Freya syngur (“Freja synger”) udvalgt til ISCM-festivalen i Beijing, og i 2019 vandt han prisen som Årets Nye Navn ved Færøernes nationale musikfest FMA – det var første gang prisen gik til en klassisk komponist. Denne sommer er hans debutalbum udkommet, og i modsætning til hvad man kunne tro, er det ikke en opsamling af værker fra de seneste år, men en helt ny komposition skrevet for få måneder siden. Spillet af komponisten selv, der som pianist er autodidakt.
Det tre kvarter lange album Impressions udsprang af isolationen på Færøerne under corona-krisen. ”Jeg havde fået et legat fra den færøske kulturfond og ville skrive et langt klaverstykke. Jeg havde en ottesatset struktur i tankerne og vidste, at musikken skulle være minimalistisk. Det skulle samtidig være et værk, jeg kunne spille selv, ligesom Philip Glass gjorde, dengang ingen andre ville spille hans stykker. Jeg ser meget op til Philip Glass.”
”Men så brød coronavirussen ud, og vi skulle alle sidde i karantæne. Her på Færøerne var det en brat nedlukning, og jeg forlod ikke mit hus i to måneder, gik kun en lille tur af og til for at holde mig i form. Karantænen fik stor indflydelse på stykkerne, for selv om samfundet gik ned i gear, gik nyhedsstrømmen hurtigere. Det var mentalt drænende, så jeg satte telefonen på fly mode, og jeg spillede stykkerne så langsomt, som jeg kunne. Stykket, der før var på 4 minutter, varede nu 15 minutter. Det var meditativt, og musikken blev et ”åndeligt” sted, hvor jeg kunne være i verden.”
”I december sidste år var jeg begyndt at lytte til Brian Eno og læse hans tanker om at skabe kunst. En af de ting, jeg fik ud af det var, at der ikke findes en rigtig måde at skabe kunst på. I det klassiske musikliv er der et kolossalt pres på både musikere og komponister. Der er forventninger til perfektion og at musikken skal være intellektuel. Men når jeg lyttede til Brian Eno indså jeg, at det var vigtigt at skrive på en mere intuitiv måde.”
”Jeg fik fat på hans idékort Obliques Strategies. De fungerer på den måde, at hvis man kører fast i sit kreative arbejde, kan man trække et kort. Et af kortene gjorde hele forskellen – der stod ”Go outside, shut the door.” Det var sent om aftenen, og jeg gik udenfor, så på landskabet og hørte musikken på min telefon. Og der var noget, der klikkede dér – det passede bare sammen!
Jeg har altid arbejdet med dogmer, men dogmerne har ændret sig fra at være noget i musikken selv og til at være noget inden i mig. Så i stedet for at lave et klaverværk i otte satser, blev det til tre langsomme, forbundne stykker: In Fog, Ripples og Bells. Det første af dem går virkelig langsomt, 24 beats per minute, og det hurtigste stykke har tempoangivelsen ”Slow”. Det er meget krævende og udmattende at spille. Jeg måtte øve lang tid for at finde det fokus, der kan få min krop til at bevæge sig så langsomt.”
Eli Tausen á Lava ville som teenager være singer/songwriter. David Bowie og Lady Gaga var forbillederne, og han lærte sig selv at spille klaver. ”Af en eller anden grund skrev jeg også klaverstykker og opdagede, at det kunne jeg godt. Det var en naturlig, gradvis udvikling der gjorde, at jeg ville være klassisk komponist,” fortæller Eli.
Som 19-årig begyndte han på Musikkskúla Miðnám i Torshavn med en lille mistanke om, at der var chance for at han ville få Færøernes internationalt berømte komponist Sunleif Rasmussen som lærer. Eli citerer med stolthed det skudsmål, han senere fik af Sunleif Rasmussen: ”Eli formår at finde dybde i det enkle, humor i det alvorlige — eller omvendt.”
I dag studerer han på Musikhögskolan i Malmø hos Rolf Martinsson, en af Sveriges kendteste komponister, der selv dyrker en udpræget retro-stil. ”Rolf har en meget dybtgående forståelse af traditionen, alle strukturer og harmoniske bevægelser, især fra den klassiske og romantiske periode. Jeg lærer også, hvordan en komposition kan blive struktureret og udvikle sig.”
Men at det blev Malmø, var ikke planlagt, fortæller Eli. ”Det er jo et mester/lærling-forhold, man har, når man bliver undervist som komponist, så der var et par lærere, jeg havde i kikkerten. Jeg ville helst til København, for tanken om at Hans Abrahamsen kunne blive min lærer var jo helt vild, men han stoppede med at undervise på Konservatoriet, inden jeg nåede så langt. Jeg søgte ind flere steder, også i Skotland og England, og blev faktisk tilbudt en studieplads i Manchester, men fik kolde fødder. Manchester er en gigantisk by sammenlignet med de 20.000, der bor i Torshavn, og man kan heller ikke flyve derfra til Færøerne. Så da jeg en uge før studiestart fik besked om, at jeg var optaget i Malmø, pakkede jeg min kuffert i en fart. Jeg havde ikke engang et sted at bo.”
Færøerne er ved at gøre sig uafhængig på mange områder, også indenfor kultur og musik. Det kræver, at færingerne ikke forsvinder fra øerne, hvis de uddanner sig i udlandet. Et samfund så lille og en kultur så sårbar kan ikke tåle brain drain eller tab af egen kultur, sprog, kunst og musik. Eli pendler mellem Sverige, Færøerne og Danmark. Impressions har han opført ved koncerter i Færøerne, men endnu ikke i Danmark, hvor vi ikke har fået ørerne op for ham endnu. Han har heller ikke givet interview før på dansk. Selv om han, der er født 1997, er digital native og har globale minimalister som Philip Glass og Brian Eno som helte, har Eli valgt at præsentere sig med nye PR-billeder taget i Færøernes unikke landskab.
Kan man høre Færøerne i din musik?
”Jeg tror ikke man kan komme væk fra, at miljøet får en indflydelse på din person og kunst. Det sker af sig selv. Mit værk Ocean in Motion havde jeg ikke fundet på, hvis jeg boede i Centraleuropa. Hvor jeg end slår mig ned – i Danmark, Sverige eller et andet sted – vil Færøerne nok altid være mit hjem.”
Impressions er udgivet af det færøske pladeselskab Tutl. Se mere her
Læs mere om Eli Tausen á Lava her